Bæredygtighed handler både om mennesker og miljø
Bæredygtighed handler om meget mere end miljøet – det handler også om, hvordan vi mennesker behandler hinanden. Og ikke mindst om, hvordan vi som virksomhed sikrer det bedste mulige samarbejde blandt vores dygtige medarbejdere.
Derfor er Trumf Malerfirmas bæredygtighedsindsats noget, der foregår på flere områder – og noget, der er med til at sikre, at vi kan se både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere i øjnene. Vi vil drive virksomhed på ansvarlig vis – ikke drive rovdrift på hverken miljø eller mennesker.
Indeholder jeres standardkontrakter krav om certificeringer, arbejdsvilkår og andre bæredygtighedsparametre er vi altså det oplagte valg som samarbejdspartner. Vi fortæller altid gerne mere om, hvordan vi sikrer, at vi er en ansvarlig og troværdig partner på området.
Et bedre energiforbrug
Hos Trumf Malerfirma har vi installeret solceller på taget af vores kontorbygninger, så vi sikrer, at så stor en andel som muligt af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Samtidig kører vi hybrid og er i færd med at undersøge markedet for elbiler for at vurdere, om de kan fungere som arbejdsbiler for os i hverdagen.
Mindre kemi og mere miljø
Når vi svinger malerrullen, bruger vi altid svanemærkede produkter. Det er vores kunders sikkerhed for, at vi bruger så lidt kemi som muligt. Samtidig efterlever vi naturligvis alle gældende regler for ansvarlig bortskaffelse af affald fra alle de opgaver, vi arbejder på.
Ordentlige arbejdsforhold
Der er rift om de gode folk i vores branche, og samtidig insisterer vi i Trumf Malerfirma på at kunne garantere vores kunder og samarbejdspartnere de fagligt dygtigste håndværkere. De er med andre ord nødvendige for vores succes. Det stiller krav til os som arbejdsgivere – vi skal kunne mere end vores konkurrenter. Og det kan vi også.
Grundkernen af vores medarbejdere har været hos os længe, og den loyalitet tager vi vare på. Vi kender deres styrker og sørger for, så vidt muligt, at bruge dem til det, de er bedst til, samtidig med at alle medarbejdere har mulighed for at komme på efteruddannelse eller kurser i fx særlige teknikker eller materialer. Det giver nemlig de bedste resultater og de mest tilfredse medarbejdere.
Derudover er vi naturligvis medlem af DI og følger alle gældende overenskomster. For os er ligeløn mellem køn en selvfølge – og det samme er rettidig lønudbetaling og orden i papirerne. Og så prioriterer vi at have tid og rum til at bekymre os om vores medarbejdere og sikre, at de har det godt – både i virksomheden og i fritiden. Det manglede da bare.